Kjellerupegnens Filmklub

Program for 2023-2024

 Filmklubben
 
Filmene er specielt udvalgt til børn fra ca. 0. klasse

 
SKOLEN MED MAGISKE DYR
Lørdag d. 30. september kl. 11-12.40

Da Ida starter på en ny skole, får hun plads ved siden af drengen Benja. En dag møder
de Mortimer Morrison, der rejser rundt i verden og leder efter ”magiske dyr”. Dyrene
er bestemt til at blive et barns ven. Ida og Benja er de første i klassen til at få et magisk dyr, ræven Rabat og skildpadden
Henrietta. Da genstande begynder at forsvinde fra skolen, må børnene og de magiske dyr holde sammen for at
prøve at løse mysteriet ...
 
FOLK OG RØVERE I KARDEMOMME BY
Lørdag d. 28. oktober 11-12.50

I den hyggelige by Kardemomme By bor der glade mennesker og en venlig politimand. Men tre skøre røvere, Kasper, Jesper og Jonatan, skaber ballade i byen. Heldigvis bliver de fanget og kommer i fængsel. Men da der pludselig er brand, får røverne en chance for at vise, at de kan være gode og hjælpe byen. Kan de ændre sig og blive venner med folk i byen igen ... ?

POLAREKSPRESSEN
Lørdag d. 25. november kl. 11-12.40
 
Drengen Billy er begyndt at miste troen på, at julemanden findes og har derfor ikke lyst
til at holde jul. Da han skal til at sove julenat, dukker et magisk eksprestog op uden for huset. Ombord på toget oplever Billy sammen med andre børn en eventyrlig rejse til Nordpolen. Er det mon nok til at give Billy troen på julen tilbage ... ?
 
 
MUGGE OG HANS MÆRKELIGE HJERNE
Lørdag d. 27. januar kl. 11-12.30

Mugges hjerne er for mærkelig til hans skole, så han starter sin egen, Friheden. Vennen Sofia starter på en militant skole, så deres venskab glider langsomt fra hinanden. Da konkurrencen ”Kommunemesterskabet i skole” begynder, bliver konflikten mellem dem større. Pludselig hærger et gigantisk monster, der er en gensplejset puddelhund. Og nu er de to tidligere venner tvunget til at samarbejde ...
 
 
MIN VEN, KROKODILLEN
Lørdag d. 24. februar kl. 11-13
 
Josh flytter til New York med sin familie. Han har svært ved at få venner og er derfor ensom. Han opdager tilfældigt en krokodille på sit loft. Krokodillen, Lyle, er også ensom. Lyle elsker at synge, men han kan ikke tale.
Måske ikke så overraskende er det ikke alle, der kan lide venskabet mellem Josh og
Lyle. De får lidt hjælp, men de skal kæmpe ret meget i forsøget på at blive sammen ...
Kjellerupegnens Filmklub